Profil:

Pia Skødt Larsen Født 1968

Jeg er uddannet Exam. yogalærer fra Dansk Yoga maj 2005.

Jeg startede selv med at gå til yoga på et aftenskolehold i 1999, efter at jeg i flere år havde haft lyst til at prøve yoga, uden at vide meget om hvad det var.

Hurtigt var jeg overbevist om at dette var vejen for mig, og jeg gik i gang med at uddanne mig i 2003, forlod mit daværende arbejde og lever i dag af at undervise i Yoga og Stimulastik.

Jeg ønsker at andre på egen krop må opleve velværet efter en yogatime, finde roen i sig selv og mærke hvor meget et frit åndedræt betyder for sind og krop.

I min undervisning lægger jeg stor vægt på at arbejde med energi og aktivitet i yoga stillingerne men gerne med et smil på læben og i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Jeg tager udgangspunkt i de klassiske yoga stillinger men krydrer min undervisning med små spændingsfrigørende øvelser der øger din kropsbevidsthed samt gør dig bevidst om dit naturlige åndedræt.

Jeg er inspireret af mange forskellige former for yoga, da jeg selv deltager i andres yogalæreres undervisning og ofte deltager i kurser/workshops.